Passionen holder mig ung

Da Antonie Lauritzen i en alder af 48 år besluttede sig for at prøve kaproning på Bagsværd Sø, blev hun mødt med skepsis. Men beslutningen blev starten på 10 års optur. I dag som 61-årig har hun aldrig haft det bedre.

Af Pia Olsen

Hvorfor startede du med at ro?

Jeg synes, at der skulle ske noget i mit liv. Man kan vel kalde det en form for en midtvejskrise – altså der hvor mange vælger at gå fra mand og børn, for at prøve kræfter med en ny tilværelse. Jeg havde bare slet ikke lyst til at gå fra mand og børn. Det jeg var på jagt efter, var noget inde i mig selv. Jeg havde behov for at finde en slags kerne. At genstarte mig selv, og fine nye sider af mig selv. Samtidig var mit yngste barn blevet 10 år og så var der pludselig blevet plads til, at jeg løsrev mig lidt fra hjemmet. For at udtrykke det på den klassiske måde, så havde jeg godt gammeldags brug for at realisere mig selv. Og da min mand og min datter allerede dyrkede roning var det nærliggende, at jeg også startede i klubben.

Hvad var din første store succes som roer?

Efter et par år med roning i inrigger på Øresund, var jeg klar til at prøve kræfter med en rigtig outrigger kaproningsbåd. Jeg fandt samtidig den helt rigtige makker. Lizzy og jeg blev enige om, at det her ville vi være gode til. Derfor henvendte vi os til ham, der dengang var hjælpetræner på landsholdet, og spurgte: -Hvis vi skal kunne det, som I kan, derude på søen, hvad skal vi så gøre? Hans svar var: -Så skal I lære at ro. Det endte med, at Jesper indvilligede i at træne os.
Aftalen med ham var, at vi fulgte hans programmer og gjorde præcis som han sagde. Og det gjorde vi. Det var fantastisk. Og jeg følte mig, så privilegeret at få lov til at lære noget nyt, som jeg virkelig gerne ville lære. Det var min første sejr. Derefter kom sejrene slag i slag.
På tre år kom vi i fantastisk form. Min fedtprocent var nede på 22 da vi tog til Australien til World Master Games i 2003 hvor vi vandt sølvmedalje i otter. Året inden var vi blevet dobbelt verdensmestre i Canada i vores primær båd, dobbeltculleren.
Det med at træne og træne og blive bedre, for så at det hele udmunder i at man ’ror solen sort’ – og vinder – det er en fantastisk følelse. Det er som om, man letter fra jorden.

Hvorfor valgte du sport som et middel til selvrealisering?

Jeg har aldrig dyrket sport før jeg blev 48 år og begyndte at ro. Og det kunne jeg efterhånden godt se på min krop. Jeg var naturlig slank, men ikke trænet på nogen måde. Faktisk havde jeg ikke lyst til at gå på stranden i bikini, så jeg var utilfreds med min krop. Alligevel var det ikke den største motivation. Det var mere det med, at der manglede noget. Set i bakspejlet havde jeg nok brug for at finde min urkraft. Det handlede både om at få kroppen med, men også om at udfordre psyken på et helt nyt område.

Hvad har roning gjort for din fysik?

Jeg er blevet rigtig gode venner med min krop, og har opdaget, at den har sin egen form for intelligens. Jeg bliver belønnet for at bruge den ordentligt -den bærer mig på en helt anden måde end den gjorde før. Og samtidig har jeg fået en rigtig godt kendskab til min krop, så jeg kan mærke hvad den har brug for. Det betyder, at jeg ikke går ud og skader den, med overtræning, for lidt hvile, dårlig mad eller for meget alkohol og den slags. Jeg passer bare bedre på mig selv, uden at være ’hellig’.

Hvad har det gjort ved dig som mennesker?

Jeg har lært så meget om mig selv. For eksempel har jeg lært en del om mine egne begrænsninger. Og det er faktisk en befriende følelse, for så kender man jo også sine muligheder. Og så har jeg fundet ud, af hvor fantastisk det er at få lov til at lære noget nyt. Mit udgangspunkt som roer var, at jeg ikke vidste noget som helst, og det tror jeg faktisk var min fordel, for så var jeg åben for ny viden. Hvis man bilder sig ind, at man ved det hele, så bliver man ikke klogere.

Hvad har roning gjort for dit liv?

De sidste ti år har været ren optur. Jeg har aldrig haft det bedre. Det holder mig ung at få lov til at dyrke min passion. At komme ud i båden og slås med søen i al slags vejr, det er fantastisk.