– en børnebog om at være blevet til med hjælp fra en sæddonor.
Bogen ’Hvor er Karlas far?’ handler om Karla på to år, der er blevet til ved hjælp af en sæddonor – det har hendes mor forklaret hende. Karla forstår ikke helt, hvad en sæddonor er, men han må være en flink mand, for han har hjulpet mor og Karla, så de kunne få hinanden. Og så morfar og mormor og Karla kunne få hinanden. Men sæddonoren kan ikke hjælpe Karla med at få en far.
Karlas ven Ferdinand kan ikke helt forstå, hvorfor Karla ikke har en far. Ferdinand har en far – og det har babyspøgelset inde under sofaen også.
’Hvor er Karlas far?’ er den første børnebog i Danmark, der henvender sig til børn, som er blevet til ved hjælp af kendt eller anonym sæddonor.
Bogen ’Hvor er Karlas far?’ henvender sig til børn i 2-5 års alderen. Den leverer enkle forklaringer på naturlige spørgsmål. Bogen kan fungere som en anledning til at tage den nødvendige snak med sit barn. Den kan også være et redskab for bedsteforældre, pædagoger og andre, som er usikre på, hvordan de skal tackle det, når barnet spørger til sin ’far’.
Titel: Hvor er Karlas far?
Forfatter: Pia Olsen og Kala Elena Olsen